Så kom dagen hvor lillefisen blev et år.

Med hænderne i kagen

Det er nu en mærkelige fødselsdag, man holder den kun, for man som forældre om 20 år stolt kan vise billedet frem af ungen med hænder i kagen og sige: jo skam, mig og far holdte en rigtig flot fest for dig da du fyldte 1 år… for hun er da totalt ligeglad og aner ikke hvem det er der bliver sunget for, men hey! hun hygge sig jo.

Gaverne blev besteget og søster flåde papiret af og udtrykte sig over, hvilke af dem hun kunne bruge. Her er nogle af de fine sager, og ellers var der penge, spilleboldt, strandsæt, bog og øhh så kan jeg ikke huske mere.

Det lyserøde hjørne

Det spraglede hjørne

Det lilla hjørne

Og lidt af de sjove sager

Men et stort tillykke og hip hip huraaaaa… 

Hmm, det kunne være så nemt og så alligevel blev det så svært!!

Hvad gør man, når man syntes at invitationen ikke må være for kedelig, for sjov, eller for traditionel??

Tja, vi gik i stof og stil og tænkte, vi klipper sku´en invitation, hvor svært kan det være!!

Det kan så være pænt svært, og især for nogen hvis symaskinekørekort udløb i 1987. Nå, men nu var sagerne jo købt, helt ned til limepistolen, så det var bare til makronerne eller stoffet. Jeg må indrømme vi begge var tæt på flere gange at gå ned og købe en færdig model, hvor alt var fortrykt og vi bare skulle udfylde dag og tid. Men da det så aller mest  sort ud, kom min mor med fornyet kørekort og gav et nap med, og vores gode ven, gav en hånd med til rulningen!! Så nu er de pakket og postet og nogle er afleveret … arrr mangler lige et par stykker, men de er klar, så phy nu er det projekt endelig færdigt:

Vi klippede

Og vi klippede

Og endelig var de færdige

Vi måtte give op, og gå i seng med en underlig fornemmelse!! for Rex var nemlig ingen steder at finde..

Ej heller i morges var han kommet hjem, og nu begyndte panikken at brede sig, hvor var han?? var der sket ham noget??

Min kommende mand forsatte eftersøgning efter tøserne var afleveret.. og jeg sad på hønsepinden og ringede rundt, bla. til lokal radioen i håb om de ville efterlyse ham.. men desværre nej. Min chef kom til sidst over og sagde jeg skulle køre hjem og lede efter min hund.

Min telefon ringede da jeg næsten var nået hjem… beskeden lød, han er kommet hjem, jubiii, jeg satte næsen mod hønsegården igen. Men det vigtigste var Rex var hjemme og der var ikke sket ham noget.

Og væk var hunden!!

Rex er ellers en meget rolig og pålidelig hund, den er bare desværre skrækkelig bange for luftballoner!! Og denne provins er udover at være tosset med cirkus, også det fede sted at lande med sin ballon!

Det er muligvis fordi der er så mange marker… men ak og ve det er træls for stakkels Rex, der ryster som et espeløv hver gang der kommer sådan en fætter op på himlen, og han kan høre den  laaaaang tid før os andre.

Men i aften skete det!! Han løb væk i sin angst, og er stadig ikke fundet… øvøv, så nu skiftes vi til at køre byen tynd!

Så hvis du ser en vamset dejlig hund med søde brune øjne.. så er det min!!

Jeg er jo hende der er startet på arbejde, og jeg har fået en travl hverdag tilbage!! Jeg er suset lige ind på pind nr. 4 i hønsegården.. eller sådan føles det efter så lang tid, med bleer, morgen tv og hus nusseri. Jeg er nu glad for at være tilbage i det virkelige liv, men der mangler sku lidt timer i døgnet ind imellem.

Det værste ved det, er den dårlige samvittighed over at skulle aflevere sit barn til en fremmed dame og så bare vinke og gå sin vej!! Øv, det tror jeg aldrig jeg bliver god til (ikke at jeg skal prøve det mere) næ nej, jeg har øget befolkningen med 2 stk. det må være nok.

pomfritten og lille fisen

Vores store snak herhjemme inden jeg skulle starte, gik meget på om det skulle være dagpleje eller vuggestue, der er jo for og imod begge steder, men vi endte dog med at vælge den samme dagpleje mor som pomfritten havde. Og da vi lige havde klaret de første uger, må jeg sige det går super godt, og nu er lille fisen selv begyndt at række de små tygge arme ud efter dagplejemoderen når vi aflevere, så det tager vi som et godkendt stempel fra lille fisens side.

Ud over at sidde som hende den nærmest´ nye på jobbet og se totalt blank ud, nå selv de mest simple spørgsmål stilles, er det også super at være tilbage, men det er bare vildt så meget man “slipper” af viden på sådan et år. Jeg syntes dog selv jeg er ved at være godt inde i det igen, så måske jeg finder overskuet til at skrive lidt her, frem for at synke sammen i sofaen, så snart der er snorke lyde fra børneværelserne!!