Ja, så gik endnu en dag med sygdom, i dag var det mig og pomfritten. Men noget skulle jo ske, så jeg fandt en skoæske og noget glimmer, og pomfritten fik meget fint puttet det emsige glimmer på æske, bord, sig selv og hunden!! Men hey, så gik tiden med det.
Glimmer her, der og alle vegne...
Men super hygge på en ellers lidt øv dag
Sidste hånd på værket, nøjs den bliver fin.
Vi er ved at være lidt kede af den sne! nu begynder den at være i vejen, man kan ikke komme frem og tilbage, man skal fjerne den hele tiden, for blot at konstatere at den kommer igen dagen efter, ja undskyld det sure indlæg!! Men nu skal vi jo altid se positivt på det, det gør de små, her har pomfritten fået bygget en mini kælkebakke og det var da spas at se hende mase med den:
Endelig er kælken på bakken
Og væk var den!
Så er det måske bedre at blive inde i varmen med dukken!
Undskyld, men nogen dage føles bare som om, man har en pind i hver hånd og bare bliver styret rundt med kalenderhænder!! 4 dage med syge børn, er sku noget der slider på familien danmark, øv det er naller.
Jeg fik en dejlig mail idag, om jeg har vundet en bog: Stress fri zone. Jeg var så heldig at blive udtrukket, da jeg havde skrevet en kommentar på babybusiness.dk . En en fed blog med gode indlæg om problemer, gode råd og meget mere om vores små kære babyer og børn, helt klart et besøg hver. Så tillykke til mig, mange tak!
Mere info om bogen stress fri zone: klik her
Disse super nuser sutsko er indkøbt i et lille træskur, i tivoli hvor Clemente holder til i den søde juletid, ellers kan man finde dem på nettet, hvis der mangles sutsko til familien… og mon ikke med denne vinter, det trækker lidt ud med sutsko i år??
Når vi får vores små poder, vil vi dem kun det bedste, vi håber de valg vi træffer for dem, vil gavne dem og til evig til komme dem til gode..!
Så kom dagen hvor lillefisen blev et år.
Med hænderne i kagen
Det er nu en mærkelige fødselsdag, man holder den kun, for man som forældre om 20 år stolt kan vise billedet frem af ungen med hænder i kagen og sige: jo skam, mig og far holdte en rigtig flot fest for dig da du fyldte 1 år… for hun er da totalt ligeglad og aner ikke hvem det er der bliver sunget for, men hey! hun hygge sig jo.
Gaverne blev besteget og søster flåde papiret af og udtrykte sig over, hvilke af dem hun kunne bruge. Her er nogle af de fine sager, og ellers var der penge, spilleboldt, strandsæt, bog og øhh så kan jeg ikke huske mere.
Det lyserøde hjørne
Det spraglede hjørne
Det lilla hjørne
Og lidt af de sjove sager
Men et stort tillykke og hip hip huraaaaa…
Jeg er jo hende der er startet på arbejde, og jeg har fået en travl hverdag tilbage!! Jeg er suset lige ind på pind nr. 4 i hønsegården.. eller sådan føles det efter så lang tid, med bleer, morgen tv og hus nusseri. Jeg er nu glad for at være tilbage i det virkelige liv, men der mangler sku lidt timer i døgnet ind imellem.
Det værste ved det, er den dårlige samvittighed over at skulle aflevere sit barn til en fremmed dame og så bare vinke og gå sin vej!! Øv, det tror jeg aldrig jeg bliver god til (ikke at jeg skal prøve det mere) næ nej, jeg har øget befolkningen med 2 stk. det må være nok.
pomfritten og lille fisen
Vores store snak herhjemme inden jeg skulle starte, gik meget på om det skulle være dagpleje eller vuggestue, der er jo for og imod begge steder, men vi endte dog med at vælge den samme dagpleje mor som pomfritten havde. Og da vi lige havde klaret de første uger, må jeg sige det går super godt, og nu er lille fisen selv begyndt at række de små tygge arme ud efter dagplejemoderen når vi aflevere, så det tager vi som et godkendt stempel fra lille fisens side.
Ud over at sidde som hende den nærmest´ nye på jobbet og se totalt blank ud, nå selv de mest simple spørgsmål stilles, er det også super at være tilbage, men det er bare vildt så meget man “slipper” af viden på sådan et år. Jeg syntes dog selv jeg er ved at være godt inde i det igen, så måske jeg finder overskuet til at skrive lidt her, frem for at synke sammen i sofaen, så snart der er snorke lyde fra børneværelserne!!
Ja, så skete det, lille fisen havde sin første time alene i dag i dagplejen. Det var med blandet følelser jeg gik, for dels kunne jeg fornemme friheden, men igen det er jo kun mig´ der kan passe hende helt “rigtigt” det er nok sådan, de fleste forældre har det. Jeg kender jo den rigtige temperatur i barnevognen, den eneste måde at tørre numse på osv.!! det er ikke sjovt første gang man afleverer, nu ved jeg så heldigvis fra pomfritten, at de overlever og de har det fantastisk i dagplejen.
Lille fisen vendte heller ikke så meget som hovedet efter mig, næ hun havde travlt med at snuse til alle de nye blade og imponerer de 2 seje drenge i flyverdragter på gyngerne, så jeg kan nu se frem til en tom terrasse de næste par uger inden jeg igen melder mig til tjeneste på jobbet.
Jeg har lige haft fornøjelsen af Lille Fisen dag OG nat i 4 dage!! Det hele startede faktisk da hun var 5 uger og var til 5 ugers tjek ved lægen, hun havde allerede dengang sin første lille forkølelse, lægen spurgte om hun havde søskende: ja hun har en storesøster (på det tidspunkt på 3 år)… NÅÅÅ var lægens svar, NÅÅ.. hvad mener du lige med det? spurgte jeg: jamen så er de små, bare mere syge da de bliver udsat for flere bakterier. Jamen herligt!! Så viste jeg ligesom hvad der kunne vente, og det må man sku´ sige, den søde læge havde desværre ret i.